Ligesom Himmelbjerget, Skamlingsbanken og Ejer Bavnehøj var Sir Lyngbjerg fra 1860'erne et af de steder, hvor folk samledes. Især de åndelige og politiske bevægelser i 1880'erne og 90'erne trak tusinder til bakkerne.
Teksten bygger på en artikel af Niels Henrik Arendt, tidligere sognepræst i Naur-Sir og senere biskop i Haderslev Stift. Foreningen takker for den. Langs den historiske rute fortæller 14 tavler historien ude i skoven.
Skyttekredsen, 1867
Bakkerne hed dengang Krunderup Bakker. De var dækket af lyng og blev nok brugt til græsning. Men de blev også øvelsesplads for egnens karle i den nye Naur-Sir Skyttekreds, som blev oprettet i 1867, "med anbefaling af de to gode Sir-boere, Gravers Godrim og Mads Bertelsen Bjerre".
Manden bag var en ung sønderjysk lærer, Hans Jørgen Hansen, der fire år før som 20-årig var blevet degn ved Sir Skole. Han blev kendt som lærer Hansen-Sir. Efter tabet af Sønderjylland i 1864 lå landets fremtid ham stærkt på sinde, og skytteforeningen skulle øve de unge i våbenbrug, "for at en katastrofe som den i 1864 ikke igen skulle indtræffe". Efter skydningen var der ofte foredrag, og snart holdt man folkemøder og fester i bakkerne.
Mindestenen for Frederik VII, 1878
Ved et af møderne i 1877 foreslog en taler at rejse et minde for grundlovens giver, Kong Frederik VII. Skyttekredsen samlede ind, og på grundlovsdag den 5. juni 1878 blev mindestøtten afsløret med folketingsmand Niels-Jokum Termansen som festtaler og 3.000 tilhørere. Den høje stensøjle med en bronzebuste står "paa et Bakkedrag nøje i Skellet mellem de to Sogne Naur og Sir".
Hansen-Sir skrev i protokollen, at man ville "gjøre Stedet til et Midtpunkt for Egnens Beboeres sammenkomster navnlig om Sommeren".
Bakkerne bliver plantet til, 1879
Ved afsløringen kom tanken om at plante de lyngklædte bakker til. Det var i hedesagens år, hvor Enrico Mylius Dalgas og Hedeselskabet stod i spidsen under mottoet "Hvad udad tabes, skal indad vindes". Den 10. juni 1879 blev Aktieselskabet Krunderup Plantage stiftet "paa 50 Aktier paa 50 Kroner pr. Aktie", og i lovene stod der: "Hvad der indkommer ved Møder og Fester, skal anvendes til Forskønnelse paa Bakkerne."
Omkring 30 driftige mænd med grundtvigsk baggrund og Hansen-Sir i spidsen stod bag. I 1882 blev formålet skrevet ind i vedtægterne: at tilplante en del af Krunderup Bakker under Hedeselskabets vejledning, så plantagen kunne bruges "som Lystanlæg og Festplads". De første træer var nåletræer, men i 1901 besluttede man at plante bøg omkring Frederik VII's mindestøtte. Da folk alligevel kaldte stedet Sir Lyngbjerg, blev det i 1904 selskabets officielle navn.
Mindestenen for Caroline Amalie, 1881
I 1881 rejste Sir-boerne en sten for den netop afdøde enkedronning Caroline Amalie. Hun havde i 1841 givet penge til Sir Skole og 8 tønder byg om året til lærerlønnen. Før det "gik Degnen fra Naur blot 2 Dage om Ugen til Sir for at holde Skole". Det var også hende, der i 1863 kaldte Hansen-Sir til embedet. Ved afsløringen den 28. juli 1881 gik forsamlingen i procession bag et musikkorps til stenen.
Folkemøderne
De skovklædte bakker var gode rammer for folkemøder, og selv om træerne endnu var lave, svang talerne sig op i højderne. Det var Estrup-tiden med provisoriske finanslove, og i 1885 skulle politiet overvære alle offentlige møder. Grundlovsmødet i 1882 blev indvarslet "for at Venner af den folkelige Sag kunne oplives og styrkes".
Møderne samlede tusinder, der hørte tre, somme tider fire foredrag på en eftermiddag. Aktieselskabet sørgede for bænke, flagstænger og pavilloner. Fra 1909 tog et mødeudvalg sig af festerne, og det blev fast, at man holdt et folkeligt møde på grundlovsdag og et kirkeligt møde sankthansdag.
Stavnsbåndets ophævelse, 1888
I 1888 fejrede over 3.000 mennesker 100-året for stavnsbåndets ophævelse, og der blev rejst en 5 alen høj obelisk af bornholmsk granit. Holstebro Dagblad noterede med en vis undren, "at ikke så få højremænd var til stede". Talerne, blandt dem den senere forstander for Askov Højskole Holger Begtrup, priste friheden, men "endnu var en Frihed tilbage at vinde".
Bagefter gik forsamlingen i procession over bakkerne til de andre mindesten. "Det var et smukt Syn at se denne store Skare, der strakte sig over mindst ½ Fjerdingvej, bugte sig gennem Dale og over Marker."
Kaffe, øl og en skandale
Taler, sang, dans og beværtning hørte med. Der var kun det tynde, lyse øl, og masser af kaffe med fløde: I 1914 kostede fløden dobbelt så meget som "de tre koner, der stod for opvartning og opvask". Til dansen havde man et trægulv. I 1897 kostede det 50 øre for en herre at danse og 35 øre for en dame. Og der blev altid knust mest porcelæn ved de kirkelige møder.
Den eneste skandale kom i 1916, da afholdsfolk så nogen drikke mørkt øl. Festudvalget undersøgte sagen: Kusken, der skulle køre det lyse øl, havde taget "en kasse mørke med, som han havde afsat undervejs."
Efter et møde, der var ved at drukne i regn, byggede man i 1915 en regulær mødesal i bakkerne. Den stod til 1954. I dag står madpakkehuset i skoven.
Mindestenen for Hansen-Sir, 1923
Hansen-Sir døde i 1922. Som sønderjyde havde han nået at se Sønderjylland genforenet med Danmark i 1920. Han var lærer i Sir i 50 år, kun afbrudt af de 9 år, hvor han sad i Folketinget. Mindesmærket blev afsløret den 28. september 1923. Mølleejer Niels Bendtsen fra Naur sagde: "…alt hvad han udrettede, gjorde han blot af Kærlighed til Gerningen og for at oplyse og gavne andre."
50-års jubilæet, 1929
Omkring 1.000 mennesker gik i procession med musik til afsløringen af 50-års stenen. Mødeudvalget havde svært ved at få talerne til at møde op: Kun konseilspræsident J.C. Christensen holdt sit løfte. Han talte om Dannebrog "klart og kraftigt og med en Stemme, der sikkert kunde høres af hver eneste i den store Forsamling".
Genforeningsstenen, 1930
Stenen var en natursten fra Asp på ca. 5.000 kg. Den blev kørt på en blokvogn "forspændt med 6 af Omegnens stærkeste Heste", men i de stejle, sandede bakker måtte hestene give op. Så samlede man ca. 150 "unge og gamle fra Sir Sogn", der tog fat i de tykke tove. Langsomt flyttede stenen sig, og på toppen "opløftedes der et dundrende Hurraraab, som i den stille Sommeraften kunde høres viden omkring".
Ved genforeningsfesten talte Kaj Munk om modersmålet: "Dialekter skal vi ikke skamme os over, hver er god for sig."
Folkemødernes nedgang
I 1930'erne kom der færre til møderne, og der opstod strid om underskuddet. Mødeudvalget blev opløst i 1936, og selskabets bestyrelse tog over med pligt til, at der holdtes "Møder af folkelig og kirkelig Art saa vidt muligt i Grundtvigs Aand".
Mindestenen for Mads B. Bjerre, 1938
Ringkøbing Amts Vareindkøbsforening rejste i 1938 en sten for Mads Bertelsen Bjerre, en driftig landmand og andelsmand. Han stod bag Ringkøbing Amts Indkøbsforening i 1885 og senere R.A.V., var med til at danne valgmenigheden i Holstebro og sad i 35 år i plantagens bestyrelse. Som 80-årig blev han Ridder af Dannebrog. Mange af egnens folk stammede fra gården Store Bjerre, og Bjerreslægtens stævner blev holdt på Sir Lyngbjerg fra 1904.
Besættelsen
Under besættelsen blomstrede møderne igen, når de fik lov. Grundlovsmødet i 1940 blev forbudt. I februar 1941 skrev Viggo Bjerre Sir Lyngbjerg-sangen til Sir Lyngbjergs Idrætsforening. Den lovede en kæmpemindesten, "naar Krig og Ufred er forbi", men en befrielsessten blev aldrig rejst. Efter krigen var mødernes tid forbi, bortset fra et årligt søndagsskolestævne.
100-års jubilæet, 1979
Den sidste mindesten blev afsløret ved 100-års jubilæet i 1979 af den 95-årige Niels Bjerre, der i en menneskealder havde boet nabo til skoven og siddet i bestyrelsen. Amatører fra Naur-Sir opførte friluftsspillet "Tatertøsen". Hovedtaler var sognepræst Niels Henrik Arendt:
"Historien er et forråd, som du kan tage af og styrkes på. Et forråd, som vokser og vokser, uanset hvor meget du tager deraf. Det eneste, du ikke kan, er at lave historien om."
I 2004 fejrede knap 200 voksne og børn 125-året i bøgeskoven, med festtale af sognepræst Henrik Guldbrandt Kjær og friluftsgudstjeneste ved Niels Henrik Arendt.
Sir Lyngbjerg i dag
De store folkemøders tid er forbi, men der er stadig liv i bakkerne. I 2005 tog præsterne i Holstebro Provsti traditionen op igen med en fælles friluftsgudstjeneste den 5. maj, på 60-årsdagen for befrielsen. Omkring 500 mennesker kom. I dag holdes der gudstjeneste i skoven hver august.
Lokale amatører har også brugt skoven som kulisse: "På hovmarken" om stavnsbåndet i 1938 og igen i 1988 for 400 tilhørere, "Tatertøsen" i 1979 og "Svend, Knud og Valdemar" i 2004. I 2011 fik skoven en overdækket friluftsscene og den historiske rute, og i 2025 kom madpakkehuset. Se arrangementerne.
Kilder
- Niels Henrik Arendt: artikel i Hardsyssels Årbog 1980
- Forhandlingsprotokollen for Sir Lyngbjerg Plantage
- Avisartikler gengivet med tilladelse fra Dagbladet Holstebro-Struer
- "En vestjysk bondeslægt. Bjerreslægtens krønike", elektronisk udgave