Randmorænen
Sir Lyngbjerg er et bakkelandskab fra slutningen af den sidste istid, Weichsel-istiden, for ca. 15.000 år siden.
Isen rykkede frem fra nord og øst og stoppede på en linje fra Bovbjerg ved Vesterhavet til Viborg og derfra mod syd til Kruså. Den linje, hovedopholdslinjen, følger den nordlige og nordøstlige kant af plantagen. Nord og øst for linjen ligger et morænelandskab med solid, frugtbar lerjord.
Foran isranden skubbede gletsjerne en stor vold af ler, sand og grus op, en randmoræne. Da isen smeltede, fossede smeltevandet ud og lagde materialet som store flade smeltevandssletter syd og vest for linjen: Karup Hedeslette, Kronhede og Klosterhede mod nordvest og Storådalen mod syd.
Men ikke alle steder fik vandet jævnet landskabet ud. Sir Lyngbjerg er resterne af randmorænen, med stejle bakker og slugter af usorteret sand og grus. Vest og nordvest for skoven ligger runde bakkeøer fra den næstsidste istid, Saale-istiden, for mere end 130.000 år siden.
Geologien er også beskrevet på tavle nr. 2 på den historiske rute, og du kan cykle gennem landskaberne på Spor efter istiden.
Plantagen og naboskoven
Området, der på kortene hedder "Sir Lyngbjerge", består af to skove med hver sine ejere: Sir Lyngbjerg Plantage på 21,1 ha fredskov og Ny Krunderup Plantage på 20,7 ha, som ejes af I/S Ny Krunderup Plantage i Naur, stiftet i 1894 (læs om Ny Krunderup Plantage).
Navnene har flyttet sig: På kort fra 1870'erne hed området Krunderup Bakker, og "Sir Lyngbjerg" var navnet på et område ca. 1 km mod nordøst, ved egnens højeste punkt, Sir Bavnehøj (70 meter).
Skovens træer
Skoven har træer i mange aldre og arter. En tredjedel er løvtræ, mest bøg. Resten er nåletræ, især ædelgran og douglasgran, og desuden rødgran, omorika og sitkagran. Målet er en varieret skov med både løv- og nåletræer, åbne arealer og hedevegetation, og med ro til dyr og planter på de stejle skrænter mod nordøst.
